mandag den 24. oktober 2016

Trangen til at lave noget.



Jeg så for et stykke tid siden denne video:  Link

Nu skulle det være, der skulle leges, ikke at jeg forventede at lave færdige kort i dag, men få lavet nogle baggrunde, til fremtidige kort.

I videoen bruges der Reinkers fra Ranger. Der er andre der bruger frugtfarve. Jeg havde et mindre udvalg i farver fra Dylusions, som jeg valgte at bruge.

Inden du går i gang: Det sviner, så det er en god ide hvis man placerer sig et sted der kan tåle det. Derefter kan det være overvejelserne værd om man skal iføre sig andet tøj, og evt. handsker.
Bare til skræk og advarsel, dog skal siges at hænderne var ikke vasket, da billedet blev taget, men det var ikke meget bedre efter de var vasket.

Til det sjove.......

Jeg startede med at skære 16 stykker karton, så de passer i kortstørrelse.

 Herefter fylde barberskum i en bøtte, denne her var den helt billige. Billedet er fra min første runde, og der er lidt rigeligt barberskum i bøtten.

Tid til at flytte noget farve. Hvis der er en "dryppetud" på din farve, så bare brug den. Den farve jeg brugte var til at spraye, så den blev fordelt med pipette.

 Her er enkelte dråber, dryppet ud over barberskummen.

 Tag enden af en pensel, eller andet, og ræk igennem barberskummen, så der kommer lidt mønster i det.

Læg et stykke papir ned i bøtten. Tryk kartonen ned i barberskummet. Jo mere jævn barberskummet var inden, jo mindre behøver man at trykke ned.

 Hiv papiret op igen, og der hænger en del barberskum ved, og du kan endnu ikke se det færdige mønster.

 Efter barberskummet er skrabet af (beklager billede kvaliteten). Det første er mere "rent i farverene", hvor de næste, bliver mere farvemættede.

Det barberskum, der hang ved kortet da det kom op, kommer ned i bøtten igen, og der røres lidt rundt i farverne igen. er det hele blevet for ensfarvet, kan der tilføres nye dryp af farven, eller en anden farve.

Jeg lavede ca 8 kort, af en portion, hvorefter jeg synes grundfarven på barberskummet blev for sammenløben, og lavede en frisk portion.

Første serie, der startede med lilla, fik tilføjet pink, og til sidst lidt blå.

Anden serie. Startede med blå, fik tilført lidt mere blå, og til sidst lidt lilla.





Det var sjovt at lege lidt med farver og barberskum, og det eneste der blev rigtig beskidt, var min hånd ;-)

Så håber jeg der kommer nogle spændende kort i den nærmere fremtid, med baggrundene fra dagens hyggeprojekt.

Ann


 

1 kommentar:

Camilla sagde ...

Hvor ser det herligt og sjovt ud :) og den slags eksperimenter ender gerne med sådan nogle fingre :) men så har det jo bare været ekstra sjovt ;)