onsdag den 7. december 2016

Juleæske

Jeg har haft lidt efterspørgsel på æsker på det sidste. Og en æske kan altid gøre et gavekort eller et par billetter lidt mindre forudsigeligt juleaften.

Her er en lidt anderledes æske, der for det første er sekskantet, og derudover er den selvlukkende.





På materiale siden er den absolut ikke avanceret, da den er lavet af et enkelt ark karton (A4 er stort nok).
Først har jeg skåret størrelsen til, lavet alle scorelinjerne og bukket dem.
Da jeg har valgt at stemple mine motiver, er det gjort inden æsken blev samlet.
Her er brugt stempler fra Reprint.

Hvis du skulle få lyst til at prøve at lave æsken, ligger der en god video på YouTube, hvor du kan hente alle målene (Videoen er på engelsk og målene er i tommer).

God fornøjelse :-)
Ann

Ingen kommentarer: