onsdag den 8. marts 2017

Højsessonen lakker mod enden

De sidste 2 uger har butikken været "ude af huset" til arrangementerne i Osted og Gørløse.

I lørdags da butikken var rykket til Scrap - 3330, i Gørløse, prøvede vi en (for os) lidt anderledes tilgang til Demo og "Make and take". Elisabet, Diana og jeg var "alene hjemme", så vi havde fordelt os lidt om hvad vi hver i sær ville vise.




Diana lagde ud om formiddagen, med inspiration til konfirmationskort, ikke de super fine og tidskrævende til nevø Oscar, men dem man bruger mange af, fx til klassekammeraterne, eller genboens datter. Dem med lidt mindre arbejde og udgifter i.
Der var også god inspiration til drengekort, som indimellem kan være svære.








Over middag var jeg selv på med "vase æsken". Super sød æske, som åbenbart er meget svært at fotografere. Mine billeder fra i lørdags er så dårlige, at jeg har "stjålet" et fra min egen blog, og det er heller ikke for skarpt, det er ikke alt der lykkes at fotografere med en mobiltelefon :-).


Da der var nogen der var interesseret i målene, måtte jeg lige producere en hurtig skitse.

Sidst på dagen var Elisabet på med kort - stencil, Disterss ink og stempler. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder af resultaterne, men der var mange forbi og prøve selv.

Fælles for os alle 3, var at vi havde gang i stemplerne. Diana og jeg kunne ikke lade de  nye sommerfugle fra Bo Bunny ligge urørt, og Elisabet og Diana havde gang i "ukrudtsstemplerne", der kan bruges til næsten alt.  


Til sidst et lille billede fra Osted, hvor jeg sidst på dagen var ude og lave en stor æske, i kvistkarton og mønsterpapir fra Reprint. Kronen er et stempel fra Bo Bunny, og embosset i guld.





Vi tager lige en friweekend, hvor der er nogen der slår sig løs i Middelfart, så er vi klar til Scrap maraton den 18. marts (der er stadig ledige pladser, hvis du har lyst).

Hygge
Ann

Ingen kommentarer: