fredag den 17. marts 2017

Nu i blå.

Så kom jeg til at se en video (igen), uden lyd (igen).
Efter jeg ikke hørte lyden, måtte jeg give mig i kast med at opfinde nogle mål, så jeg kunne "lifte" den fine æske. Jeg kan kun konstatere at min æske har anderledes mål, men metoden er det samme.
 
Her er min udgave af den færdige æske. Den er ret fast i det, men der er også brugt en del papir. Faktisk har jeg brugt 2 stykker 12" x 12" karton til grundæsken, og lidt over 1/2 til pyntningen. Hvis man er typen der også pynter indvendigt, så bruges der selvfølgelig mere 🙂.
 
 Den færdige æske består af 2 6-kantede skåle, der er lige store. Den største udfordring er at få dem helt symmetriske.


 
De 2 skåle bliver sat sammen med et hængsel, og den nederste af skålene får monteret en kant, så æsken lukker pænt.
Her er mønsterpapiret skåret ud. Da papiret graduerer i farven, er der lagt op, så det passer i mønstret/farven.

 
Æsken bliver holdt lukket med magnet, men der kunne lige så godt have været brugt velcro.

 
Den færdige æske, hvor man kan se der er et par lag der er hævet i toppen, samt luknings "båndet".

 
Den færdige æske i åben tilstand.

God weekend
Ann

Ingen kommentarer: